De største nedslag kommer, når butikkerne rydder hylderne til vintervarer, og sidste sæsons modeller skal ud. Klippebredden og plænens størrelse afgør, om et tilbud er et godt køb, ikke procenten på skiltet.
-74%
-56%
-56%
-54%
-74%
-41%
-56%
-47%
-44%
-43%
-40%
-36%
-32%
-32%
-31%
-30%
-30%
-30%
-29%
-29%
-28%
-28%
-28%
-28%
-28%
-28%
-28%
-26%
-26%
-26%
-25%
-25%
-25%
-25%
-25%
-25%
-24%
-24%
-24%
-22%
-21%
-21%
-20%
-20%
-20%
-20%
-19%
-19%
-19%
-18%
-18%
-17%
-17%
-15%
-14%
-14%
-13%
-13%
-13%
-13%
-11%
-11%
-11%
-11%
-10%
-8%
-6%
-4%
-56%
-54%
-40%
-40%
Vi indsamler dagligt priser og sortiment fra 19 danske webshops.
Vi tjekker rabatterne — kun reelle nedslag i forhold til førpris vises som tilbud.
Du handler hos shoppen — vi linker direkte, og prisen er den samme for dig.
En plæneklipper er en havemaskine, der klipper græsset i ensartet højde med en roterende kniv under et skjold eller med en cylinder af snoede knive. Fire typer findes i kategorien: benzinplæneklippere, plæneklippere med ledning, batteridrevne modeller og robotplæneklippere, der kører af sig selv efter et skema. Ordet græsslåmaskine dækker det samme og bruges især om de benzindrevne maskiner og de store, selvkørende modeller. Valget mellem typerne afhænger af plænens størrelse, af hvor kuperet haven er, og af hvor mange gange om ugen du vil bruge tid på at slå græsset. Alle fire typer klipper i praksis lige pænt — forskellen ligger i, hvor stort et areal maskinen kan tage i træk, hvor meget støj den laver, og hvor meget vedligeholdelse den kræver.
Plænens størrelse afgør, hvilken plæneklipper der er bedst: under 300 m² klarer en batteriklipper med 33-40 cm klippebredde opgaven, mens haver over 800 m² kræver benzin, træk på hjulene eller en robot. Ingen enkelt model er bedst til alle haver, og udvalget her er sammensat efter specifikationer og popularitet, ikke efter afprøvning i en have. Kuperet terræn, mange bede og smalle passager trækker i retning af en let maskine med lille klippebredde, mens en stor, åben græsplæne belønner bredde og motorkraft. Støj er det andet skel: en batterimaskine kan bruges tidligt om morgenen, hvor en benzinmotor vækker naboen. Skal du kun bruge tre kvarter om ugen på haven, er en robotplæneklipper det valg, der ændrer mest — den slår græsset, mens du laver noget andet.
Rotorklipperen passer til langt de fleste danske haver, mens cylinderklipperen kun giver et flot resultat på en plan, kortklippet græsplæne uden mos, grene og kogler. Rotorklipperen har én vandret kniv, der roterer hurtigt under skjoldet, og den tager højt græs, ujævnheder og efterårsblade uden at sætte sig fast. Cylinderklipperen klipper som en saks mellem en snoet cylinder og en fast modkniv, og snittet bliver renere, hvilket over tid giver en tættere plæne. Til de mindste arealer findes håndplæneklippere, der kører på håndkraft alene — Fiskars StaySharp Max er den model, mange kender, og den kræver hverken strøm, batteri eller olie. Einhell laver desuden en cylinderklipper på 18 volt med 38 cm bredde, hvis du vil have cylindersnittet uden at skubbe maskinen selv.
En robotplæneklipper kan overtage græsslåningen på plæner fra omkring 200 m² og op til 3.000 m², hvor den kører efter et skema og bioklipper det afklippede græs ned i bunden af græsplænen. Robotter findes både med afgrænsningskabel og som kabelfri modeller, der navigerer med satellit, RTK eller LiDAR. Kabelmodellerne kræver, at der lægges en tråd ud langs kanten af plænen, mens de kabelfri sættes op i en app med en antenne på et frit sted. Robotten passer bedst til en sammenhængende græsplæne uden trapper, og skal den over en flisegang til en anden del af haven, så tjek, at modellen understøtter flere zoner. Hældning er den anden begrænsning, for de fleste modeller angiver en maksimal stigning på mellem 25 og 45 procent, og de stejleste skråninger kræver ekstra brede hjul eller træk på alle fire.
Et opladt batteri på 36 volt og 5 Ah rækker typisk til 300-500 m² græs, og rækkevidden falder, når græsset er højt, vådt eller klippes med opsamler på. Batterisystemet betyder ofte mere end selve maskinen, fordi batteriet passer til resten af mærkets værktøj: Makita LXT og XGT, Ryobi One+ og Max Power, Bosch 18V og 36V, DeWalt 18V XR, Worx, Metabo, Einhell og Güde bygger hver på sit system. To batterier på 20 volt sat i serie er den gængse løsning på klippere med 40 cm klippebredde, og de sælges ofte som sæt med lader. Stihl RMA-serien og Husqvarna Aspire ligger i den dyre ende af batterimodellerne, mens Texas og PowerPlus ligger lavere. Har du brug for at gå i dybden med netop den type, har vi et helt domæne om plæneklipper batteri.
Benzinplæneklippere er stadig det gængse valg til haver over 800 m², fordi motoren leverer konstant kraft i højt græs uden pauser til opladning. Motorstørrelsen ligger typisk mellem 125 og 190 cc, og kraften opgives i kW frem for watt, som på de elektriske maskiner. AL-KO, Texas, Stiga, Stihl, Husqvarna Klippo og Güde har alle benzinmodeller med 46-56 cm klippebredde, og Honda leverer motorer til flere mærker i kategorien. Maskinen kræver mere vedligeholdelse end en batteriklipper: olieskift, rene luftfiltre, tændrør og en kniv, der skal slibes mindst én gang i sæsonen. Til gengæld kan den køre videre, så længe der er benzin på tanken, og en benzinklipper kan holdes i gang i mange år, fordi knive, hjul og startsnor stadig kan skaffes.
Plæneklipper med ledning er et oplagt valg på plæner under 300 m² tæt på huset, fordi maskinen er let, billig og aldrig løber tør for strøm midt i arbejdet. Effekten ligger typisk mellem 800 og 1.800 watt, og klippebredden mellem 32 og 42 cm. Ledningen er både fordelen og ulempen: du slipper for batterier og opladning, men skal holde styr på kablet, hver gang du vender ved bede og træer. Bosch, Einhell, Gardena og Flymo hører til de mærker, der stadig fører klippere med ledning, og de billigste elektriske modeller med 40 cm bredde og 45 liters opsamler ligger i den nederste ende af prisskalaen. Læs mere om typen på el plæneklipper.
En selvkørende plæneklipper betaler sig fra omkring 600 m², og især hvis haven skråner, fordi hjultrækket skubber maskinen fremad, så du kun skal styre den. Selvkørende modeller findes både med benzin og batteri — Texas LMZ 5800TR, DeWalt DCMWSP156N og AL-KO Silver SP-A viser, at trækket sidder i flere prisklasser, og Stiga fører selvkørende maskiner i flere serier. Vægten stiger med trækket, og en selvkørende maskine er tungere at løfte ind i skuret og at manøvrere i skarpe hjørner. Variabel hastighed er værd at kigge efter, så farten kan sættes ned i højt græs og op igen på den åbne del af plænen. På en helt flad plæne under 400 m² er trækket sjældent besværet værd, fordi en skubbeklipper på 40 cm vejer under det halve.
Klippebredden bør ligge på 32-40 cm til plæner under 400 m², 41-48 cm op til 1.000 m² og 50-56 cm derover, så hver omgang om plænen ikke tager unødigt lang tid. Klippehøjden er et lige så vigtigt tal og justeres i trin mellem cirka 20 og 80 mm, hvor de fleste maskiner har fem til syv trin. Central højdeindstilling med ét håndtag er hurtigere end fire separate hjulgreb, og forskellen mærkes, hver gang græsset skal klippes kortere efter en regnvejrsuge. Klip aldrig mere end en tredjedel af strået ad gangen: 40 mm er et robust niveau i en dansk have, mens 25-30 mm kræver, at du slår oftere. Bredden koster i vægt — en maskine på 56 cm er tung at vende, og den kommer ikke ind mellem tætstående træer.
Opsamler giver en ren plæne med det samme, mens bioklip uden opsamler snitter græsset så fint, at det falder ned mellem stråene og bliver til næring. Opsamlerkurve rummer typisk 45-70 liter, og på en stor plæne skal kurven tømmes flere gange, hvilket koster tid og kræver et sted at komme græsset hen. Bioklip forudsætter, at du slår ofte og aldrig tager for meget ad gangen, ellers ligger der måtter af afklippet græs tilbage. Sideudkast er den tredje mulighed og bruges, når græsset er blevet for højt til både opsamler og bioklip. Kombimaskiner som Stiga Combi og Multiclip kan alle tre dele, og på de fleste modeller sættes bioklip til med en prop, der lukker udkastet bagi.
Til en lille græsplæne under 200 m² er en batteriklipper med 33-37 cm klippebredde eller en klipper med ledning det bedste køb, fordi maskinen er let at vende og nemt kan stilles væk. Enhåndsklippere som Güde ERM 18-201-30 på 18 volt og de mindste modeller fra Bosch, Ryobi og Einhell er bygget til netop den slags haver. Kolonihaver og forhaver med mange bede har mere brug for en smal maskine end for en kraftig, og et sammenklappeligt styr betyder, at klipperen kan stå på højkant i et lille skur. Robotplæneklippere findes også til de små arealer — Bosch Indego XS 300 klipper i 19 cm bredde og Dreame A1 Pro i 22 cm, og begge er beregnet til få hundrede kvadratmeter. Håndplæneklipperen er den sidste mulighed på en plæne under 100 m², hvor den hverken larmer eller kræver strøm.
Gardena, Makita, Stiga, Ryobi, Husqvarna, Worx, Bosch, Texas og Stihl fylder mest i udvalget, og de dækker hver sin del af markedet. Gardena hører under Husqvarna-koncernen og er kendt for robotter, havevanding og tilbehør i mellemklassen. Makita og Ryobi sælger først og fremmest på batterisystemet — LXT, XGT, One+ og Max Power — så plæneklipperen deler batteri med boremaskinen og hækkeklipperen. Stiga er italiensk med rod i havemaskiner og har både benzin, batteri og robot i sortimentet, mens Stihl og Husqvarna kommer fra den professionelle skov- og haveverden og ligger i den dyre ende. Texas er dansk og laver især benzin- og batteriklippere i mellemklassen, ofte med træk på hjulene.
Bosch deler sig i en grøn gør-det-selv-serie og en blå professionel, og Worx dækker både håndholdt værktøj og Landroid-robotterne. Güde, AL-KO, Einhell og PowerPlus ligger i den billige til mellemste ende, hvor du får en solid maskine uden de fine funktioner, mens Metabo og DeWalt er værktøjsmærker, der har taget plæneklipperen med ind i batteriprogrammet. Honda er kendt for motorerne mere end for maskinerne, John Deere og Flymo er klassikere i kategorien, og Hero-Tools, Trolla og vidaXL leverer de billigste modeller.
Husqvarna, Gardena, Segway, Worx, Bosch og Stiga er de etablerede robotmærker, mens Ecovacs, Dreame, Mammotion, Sunseeker, Roborock, Anthbot og MOVA er kommet til fra robotstøvsugernes verden. Husqvarna Automower er den serie, der har været længst på markedet, og Gardena Sileno bygger på beslægtet teknik i en billigere indpakning. Segway Navimow kører uden afgrænsningskabel og navigerer med satellit og LiDAR, og de største modeller dækker plæner på flere tusinde kvadratmeter. Worx Landroid, Bosch Indego og Stigas Vista- og GPS-modeller dækker mellemklassen, mens Ambrogio er den italienske klassiker til store og kuperede grunde. Ecovacs Goat, Dreame, Roborock, Mammotion og Xiaomi bruger kamera og LiDAR til at kortlægge haven, og Güde og Sunseeker ligger i den billige ende af robotterne.
En ny plæneklipper koster typisk mellem 2.800 og 7.900 kr., og midt i udvalget ligger niveauet omkring 4.700 kr. Billigste maskiner starter omkring 1.500 kr. og er som regel klippere med ledning, små batterimodeller eller enkle benzinklippere uden træk. Over 12.000 kr. finder du de store robotter til flere tusinde kvadratmeter, professionelle benzinmaskiner og selvkørende modeller med stor klippebredde. Prisen følger tre ting: klippebredden, om der er træk på hjulene, og om batteri og lader følger med. En maskine, der sælges som "solo" eller "bare tool", er billigere, netop fordi batteriet ikke er med, og det er den hyppigste årsag til, at to næsten ens modeller står til vidt forskellig pris.
Tilbud er kun et godt køb, når prisen falder på en maskine, der passer til plænens størrelse — en benzinklipper på 56 cm er intet fund til 150 m². Sammenlign altid samme udstyrsniveau: et sæt med to batterier og lader mod et andet sæt, aldrig mod en solomaskine uden batteri. Kig efter, om klippebredde, klippehøjde og opsamlerens rumfang står i annoncen, for de tre tal afgør, om maskinen overhovedet passer til haven. Vores lister kan sorteres efter pris, så du kan se, hvor den enkelte model ligger i forhold til resten af kategorien, og alle de aktuelle nedslag er samlet under plæneklipper tilbud.
Priserne på plæneklippere falder typisk sidst på sommeren og i det tidlige efterår, hvor butikkerne rydder hylderne til vintervarer og skal af med sæsonens maskiner. Foråret er den dyreste tid at købe i, fordi efterspørgslen topper samtidig med, at årets modeller lige er landet. Robotplæneklippere følger samme kurve, men bevæger sig ofte lidt senere, fordi de sælges hele sæsonen igennem og ikke kun i de uger, hvor græsset vokser hurtigst. Vil du have en bestemt model, betaler det sig at følge prisen over nogle uger frem for at slå til på det første skilt: en maskine, der har ligget stille i pris hele foråret, flytter sig sjældent, før sæsonen er ved at være slut. Har du derimod brug for en klipper nu, fordi den gamle er brudt sammen i maj, er der ingen grund til at vente — så handler det om at finde den rigtige type frem for det rigtige tidspunkt.
Sidste sæsons modeller adskiller sig sjældent fra de nye plæneklippere på andet end farve, styrets udformning og enkelte funktioner i appen, mens motor, klippebredde og skjold ofte er præcis de samme. Robotter er undtagelsen, for navigationen har flyttet sig hurtigt fra afgrænsningskabel til RTK og LiDAR, og der er reel forskel på en ny og en ældre generation. Knive og reservedele fås typisk i mange år, efter at en model er udgået, hvilket gør en udgået maskine til et fornuftigt køb. Tjek dog, at batteriet stadig fremstilles, hvis du køber en batterimaskine fra en serie, mærket har skiftet ud — et batteri, der ikke kan erstattes, gør maskinen værdiløs, når cellerne er slidt.
Plænens areal, hældningen og afstanden til en stikkontakt afgør valget af plæneklipper, og de tre ting kan afklares på fem minutter, inden du overhovedet kigger på modeller. Tabellen fungerer som en kort guide til, hvilken maskine der passer til hvilken have.
| Plænens areal | Type der passer | Klippebredde |
|---|---|---|
| Under 200 m² | Ledning, lille batteriklipper eller håndkraft | 32-37 cm |
| 200-400 m² | Batteri eller lille robotplæneklipper | 34-41 cm |
| 400-800 m² | Batteri med to batterier, benzin eller robot | 41-46 cm |
| 800-1.500 m² | Selvkørende benzin eller stor robot | 46-51 cm |
| Over 1.500 m² | Selvkørende benzin eller robot til store arealer | 51-56 cm |
Skriv derefter ned, om du vil opsamle eller bioklippe, hvor maskinen skal stå om vinteren, og om du i forvejen har batterier i et system. Vi anbefaler at lægge de tre svar ved siden af hinanden, inden du sammenligner priser, for de udelukker som regel to tredjedele af udvalget med det samme.
Købere vælger oftest for stor en klippebredde til en lille have, og maskinen bliver dermed tung at vende mellem bede, træer og fliser. Næsthyppigste fejl er soloklipperen, der købes uden at ejeren har et batteri i samme system, så regningen vokser med både lader og batteri bagefter. Listen her samler de fejlkøb, vi ser går igen:
Knivene skal slibes eller skiftes mindst én gang pr. sæson, for en sløv kniv river græsset over i stedet for at klippe det, og stråenderne bliver brune få dage efter. Benzinmodeller kræver desuden olieskift efter de første timer og derefter årligt, rene luftfiltre og et tændrør, der skiftes efter behov. Skjoldet skal skrabes rent for afklippet græs under maskinen, da et lag sammenpresset græs går ud over både luftstrøm og opsamling. Tag altid batteriet ud eller træk tændrørshætten af, inden maskinen vippes om på siden, så du er sikker på, at knivene ikke kan starte, mens du har hænderne under skjoldet. Til robotter sælges knivsblade, forankringspinde og samlekoblinger i sæt, og til de skubbede maskiner findes opsamlerkurve, bioklip-props, hjul og startsnore som tilbehør, så en ældre maskine kan holdes kørende.
Vinteropbevaring afgør, hvor længe maskinen holder. Benzinklipperen bør enten køres tom eller have en stabilisator i tanken, batterierne skal opbevares halvt opladede og frostfrit, og robotten sættes ind, når temperaturen nærmer sig frysepunktet. En plæneklipperskur eller en kasse til robotstationen beskytter mod regn og sol, og et skjold, der er tørt, når det stilles væk, ruster ikke hen over vinteren.
Et batteri til en plæneklipper kører typisk 25-45 minutter pr. opladning, hvilket svarer til 300-500 m² tørt græs i normal højde. Selve batteripakken holder som regel tre til fem sæsoner eller flere hundrede opladninger, før kapaciteten falder mærkbart. Opbevaring ved stuetemperatur og halv opladning over vinteren forlænger levetiden, mens et batteri, der står helt afladet i kulde, taber kapacitet hurtigere.
En plæneklipper holder typisk 8-12 år med almindelig vedligeholdelse, og en benzinmaskine med jævnligt olieskift kan holde længere end det. Levetiden afhænger mere af skjoldet end af motoren: et skjold i stål eller aluminium overlever plast, når det gælder sten og kanter. Robotplæneklippere begrænses ofte af batteriet og af, hvor længe producenten understøtter appen.
Testresultater på benzinplæneklippere skifter fra medie til medie, og der udpeges ingen vinder her — udvalget er sammensat efter specifikationer og popularitet, ikke efter afprøvning. Kig i stedet efter motorstørrelse i cc, klippebredde, om der er træk på hjulene, og om skjoldet er i stål. Mærker som Stiga, AL-KO, Texas, Stihl og Husqvarna har alle benzinmodeller, hvor reservedele kan skaffes mange år frem.
Græsslåmaskiner bedømmes i test på klipperesultat, støj, manøvredygtighed og opsamlingsevne, og vinderen skifter med hvilken plænestørrelse testen tager udgangspunkt i. Ingen enkelt maskine fremhæves som vinder her på siden, hvor specifikationerne i stedet er samlet, så du kan sammenligne dem side om side. Vejer du klippebredde, vægt og opsamlerens rumfang op mod din egen plæne, rammer du tættere end nogen generel vinder af en test.
Blyfri benzin med 95 oktan er det gængse valg til plæneklippere, og alkylatbenzin er et renere alternativ, der tåler at stå i tanken hen over vinteren. Næsten alle plæneklippere har firetaktsmotor, hvor olien fyldes separat på — der skal altså ikke blandes olie i benzinen. Benzin med højt ethanolindhold kan angribe pakninger og slanger, hvis maskinen står stille i månedsvis, så tøm tanken eller brug stabilisator inden vinteren.
Græsset skal slås omkring én gang om ugen gennem vækstsæsonen og hver femte dag i maj og juni, hvor væksten er kraftigst. Reglen om aldrig at tage mere end en tredjedel af strået bestemmer intervallet: vokser plænen fra 40 til 60 mm på en uge, er ugentlig klipning nok. Robotplæneklippere kører oftere og kortere, og derfor kan de bioklippe uden at efterlade græs på overfladen.
Bioklip er en klippemetode, hvor græsset snittes i små stykker under skjoldet og lægges tilbage i plænen som næring i stedet for at blive samlet op. Bioklip giver mening, når du slår ofte og græsset er tørt, fordi de korte stykker så falder helt ned i bunden. Er græsset højt eller vådt, bør du klippe med opsamler eller sideudkast, indtil plænen er nede i normal højde igen.
Robotplæneklippere klarer hældninger på op til 25-45 procent afhængigt af model, og de stejleste skråninger kræver brede knastdæk eller træk på alle fire hjul. Tjek producentens angivelse for netop den model, inden du bestiller, for tallet varierer mere mellem modeller end mellem mærker. Skarpe kanter, trapper og fritliggende rødder er sværere for robotten end selve hældningen.
Knive, opsamlerkurve, hjul, startsnore og tændrør fås til de fleste plæneklippere i mange år, efter at modellen er udgået. Robotter har deres eget tilbehørsprogram med knivsblade, forankringspinde og samlekoblinger, som sælges i sæt og passer på tværs af flere modeller fra samme mærke. Noter modelnummeret fra typeskiltet under skjoldet, inden du bestiller, for knivens længde og hullernes placering varierer inden for samme serie.
En ny plæneklipper samles på 10-20 minutter, hvor styret sættes fast, opsamleren klikkes sammen, og hjulhøjden indstilles. Benzinmodeller leveres uden olie på motoren, så olien skal fyldes på og niveauet kontrolleres, inden motoren startes første gang. Robotplæneklippere kræver længere tid, fordi ladestationen skal placeres, og haven skal kortlægges eller kablet lægges ud.
En dyr plæneklipper er pengene værd på plæner over 800 m², hvor større klippebredde, træk på hjulene og skjold i stål frem for plast halverer tiden. Til en plæne under 300 m² mærker du sjældent forskellen mellem en maskine omkring 2.800 kr. og en omkring 7.900 kr. Betaler du over 12.000 kr., er det som regel en robot eller en professionel maskine, og der køber du timerne, du ikke længere skal bruge på at slå græsset.
Filtrene kan vise robotplæneklippere, batterimodeller, benzinmaskiner eller et bestemt prisleje for sig, og listerne kan sorteres efter pris, så du hurtigt ser, hvor en model ligger i forhold til resten. Produkterne kommer fra danske butikker, og priserne opdateres løbende, så et nedslag forsvinder fra listen igen, når butikken sætter prisen op. Uanset om du leder efter en enkel klipper med ledning til forhaven eller en robot til flere tusinde kvadratmeter, er det de samme tre tal, du skal sammenligne på: klippebredde, klippehøjde og areal. Vil du se en bestemt drivform for sig, findes der egne sider om akku plæneklipper og plæneklipper batteri, og alle nedsatte maskiner er samlet under plæneklipper tilbud.